Der findes mange cover versioner af Just the way you are derude. Bl.a. en glimrende en med Barry White, men det er nu ikke den jeg har valgt at præsenterer her på bloggen. Det er derimod en version sunget af en kvinde, nemlig Dianna Krall. Jeg må blankt indrømme jeg kender intet til hendes øvrige numre, men det her cover klarer hun så udemærket.
Mine tanker går tilbage til den kvinde der oprindeligt introducerede mig for denne musik video, som dengang lå på youtube. Jeg er idag meget taknemlig for at hun gjorde det. Det er ikke tit jeg synes nogen outpreformer Billy Joel, med hans egne sange, men Dianna Krall har gjort et rigtigt hæderligt forsøg.
Jeg kan lide den bløde stemning der over sangen, og hendes sensuelle stemme. Samtidigt synes jeg det er rart at høre en kvinde synge om netop de ting, jeg som mand kunne have fundet på at synge til en kvinde om. Får mig til at tro at kvinder og mænd måske følelsesmæssigt kan være mere lig hinanden end vi vil være ved.
Ok, her er den så, Billy Joel, just the way you are, i en studio recording. Det er iøvrigt versionen man finder på albummet the stranger og ikke den fra Greatest hits volume I. Den udgave der er på volume I er nemlig kortere med ca. 20-30 sekunder, og man går glip af en glimrende saxofon solo.
Og teksten, den skulle i også have. Det er en romantisk tekst om at holde præcist af den og det som man altid har holdt af. At elske en person, præcist som denne er. Her er teksten:
Don't go changing, to try and please me You never let me down before Don't imagine you're too familiar And I don't see you anymore
I would not leave you in times of trouble We never could have come this far
I took the good times, I'll take the bad times I'll take you just the way you are
Don't go trying some new fashion Don't change the color of your hair You always have my unspoken passion Although I might not seem to care
I don't want clever conversation I never want to work that hard
I just want someone that I can talk to I want you just the way you are.
I need to know that you will always be The same old someone that I knew What will it take till you believe in me The way that I believe in you.
I said I love you and that's forever And this I promise from the heart I couldn't love you any better I love you just the way you are.
I don't want clever conversation I never want to work that hard I just want someone that I can talk to I want you just the way you are.
Og tankerne: Puha. Jeg har sunget denne her sang mange gange, nogen gange for mine kærester, endda uden baggrundsmusik. Det er en sang der går dybt i hjertet, fordi den netop er så ægte. Jeg fortryder ikke en eneste af de gange jeg har sunget den. Jeg har endda svært ved at lade være med at synge med nu hvor jeg hører den.
Sangen bringer så mange minder frem... min første kæreste, der forærede mig en valentines Single med den på... en hytte i Birkerød hvor jeg sang den for en anden... ja... og mange flere minder. Selvom der er så mange minder tilknyttet denne sang, synes jeg på ingen måde at det forfladiger den. Tværtimod, synes jeg at det beriger den... og jeg håber den også har beriget jer.
Ok, som lovet er her Billy Joel med Just the way you are, men i en live version fra Japan i 2006. Så kan i selv se han stadig har lige det der skal til for at synge sådan en "love song". Måske den ultimative love song. Her er den:
Mine tanker, og teksten, i næste post, hvor i får en studio recording. Jeg lavede iøvrigt en lille rundspørge og af alle dem der svarede, var alle (én) mest stemt for at høre en studio recording. Så det bliver det altså, men først i næste post.
Her er en lille melodi i anledningen af - tja - af at jeg føler mig i godt humør! :) Igen er det med Kool and the Gang, men for en gangs skyld er videoen ikke fra Youtube, men fra Daily Motion. Så det bliver et lille eksperiment samtidigt for at se om det går gidningsløst med at putte den på bloggen.
Sangen, Victory, gør mig i godt humør, og minder mig om alle mine egne personlige sejre igennem tiden, og dem der forhåbentligt kommer i fremtiden. Den handler om at gøre sit ypperste, og når man gør det, så får man også sejren i land. Mere optimistisk tror jeg ikke jeg kan blive mht. det at sejre. Håber i alle fik lyst til at fejre jeres egne personlige sejre.
Mand hvor ville jeg ønske jeg kunne danse som Kool and the Gang kan. :)
Så fandt jeg mit Album med Kool and the Gangs, greatest hits frem igen. Dets fulde titel er forresten Get Down On It: The Very Best of Kool & The Gang. Jeg prøvede at se hvor ridsen var og jeg kunne ikke se den. Derimod kunne jeg se to store fedt finger pletter. Dem har jeg nu renset bort og lytter til Albummet, indtil videre uden at det hakker. Så måske er mit problem løst.
Der findes simpelthen massere af gode numre på dette album. Jeg nævner i flæng numre som Get down on it, Celebration, Victory og naturligvis den romatiske Cherish. Hvis man ikke allerede har dette album i sin samling, og man godt kan lide Kool and the Gang, så kan jeg varmt anbefale at man anskaffer sig det. Lige nu sidder jeg ialtfald og lytter til det og det har jeg tænkt mig at gøre en hel del af denne eftermiddag.
Normalt synes jeg at live versioner af sange egentligt er noget ringe i forhold til originalerne. Derfor vil i ikke normalt se mig poste live versioner af sange. Så til dem af jer der bare elsker live versioner - tough luck. Idag vil jeg dog gøre en undtagelse, mest fordi den originale version ikke er til at finde på youtube.
Jeg har nu et stykke tid været rigtig ærgerlig over at der er kommet en ridse i min Kool & The Gang opsamling. Det har gennem længere tid været noget musik der kunne bringe mig i godt humør, især Get down on it. Denne her version af sangen og melodien, taget fra en DVD synes jeg imidlertidigt godt om. En anden version jeg fandt på youtube lød som om instrumenterne havde taget speed... der var ialtfald skruet godt op for tempoet og oktaven var lige det højere end jeg var vant til at høre... så den version blev det altså ikke.
Som nogen af jer måske ved, eller har kunnet læse ud af bloggen, så er jeg Billy Joel entusiast. Det betyder at jeg har (haft) alle Billy Joels udgivelser, alle hans albums. Jeg er i processen med at få genopbygget samlingen, efter at alle mine LP'er blev smidt ud... sammen med min pladespiller... en længere historie, og den får i ikke lige nu.
Derimod får i nu lidt af en sjældenhed, nemlig en alternativ Billy Joel indspilling, af ham selv sammen med Sesame Streets, grouch. En grouch er en der altid er sur. Så sangen skulle naturligvis ændres lidt til ære for grouch'en. Samtidigt med at det er Billy Joel der spiller den er han sammen med en skuespillerinde, der er døv. Man skal være en stor fan for at være Billy Joel fan og døv samtidigt, men det viser i mine øjne lidt om tekstens kvalitet.
Teksten får i ikke her, den må i lytte jer til... og i er velkomne til at smile undervejs. Det gør jeg ialtfald. "I took the bad times, I'll take the worse times" en genial omskrivning af originalen ;) Originalen er der sikkert rigtigt mange af jer der kender... Den kan i få imorgen...
Hvorfor så meget musik på denne blog? - er der måske nogen der vil spørge. Hvorfor ikke flere tanker? - er der igen nogen der ville spørge. Svaret er egentligt simpelt nok, og alligevel lidt kompliceret. Musik sætter mig i nogle bestemte stemninger, og jeg håber lidt de stemninger er universelle. Det vil sige, når du hører et nummer jeg også hører, er der en chance for at du føler den samme stemning.
Stemninger er sværre at beskrive. Lad mig give et eksempel: Lige nu sidder jeg og lytter til Falder for dig med News fra albummet Sort på Hvidt. Det er et nummer der er godt gang i, og der er noget med at rytmer der er hurtigere end hjerteslagene hos lytteren sætter dem i godt humør. Det virker ialtfald for mig.
Samtidigt er det en lidt naiv og uskyldig tekst. Den handler om hvordan man godt kan blive lidt små forelsket i en person, på grund af blik, og den slags. Se teksten her:
Øjne så blå hva' mon de nu kigger på åh, dette blik som du tog med da du gik
Hvorfor står du der igen og hvorfor ser du nu herhen og vækker mig igen
Så jeg hører sommernatten kalde kalde blidt på mig og om lidt så tror jeg, jeg ku' falde falde lidt for dig falde for dig
Jeg går og falder hver gang du kalder på mig
Jeg glemmer resten og falder næsten for dig
Øjne så blå åh, baby pas nu på hva' er det du vil åh åh, når det er mig du smiler til
Hvorfor står du der igen og hvorfor ser du nu herhen og vækker mig igen
Så jeg hører sommernatten kalde ...
Jeg går og falder hver gang du kalder på mig
Jeg glemmer resten og falder næsten for dig
Og når man nu som mig er lidt små interesseret i en bestemt kvinde, så er det let at falde i stemningen som sangen bibringer. Jeg synes især godt om omkvædet: "jeg går og falder, hver gang du kalder, på mig." fordi det egentligt beskriver meget godt hvordan man næsten falder fysisk når man hører den man kan lide kalder på sig. Og samtidigt er det hele lidt hemmeligt. God sang, massere af tanker. Men var det ikke også det denne her blog skulle handle om? :)
Ja, man skulle vel ikke andet end at kaste et blik på CD'en med News, før jeg ialtfald genkendte navnet på en af sangene. Nemlig Alle Andre Si'r. Da den er tilgængelig på youtube, så skal man heller ikke være et geni for at regne ud at den ville blive linket til her:
Det er et udemærket nummer som fortjener at blive hørt mindst en gang. Så hvad venter du på! Den handler om forelskelse, som så mange andre sange. Især kan jeg godt lide afslutningen på sangen, der ligesom er en melodi i sig selv. Her er teksten til Alle Andre Si'r:
Regnen mod min rude åh, så langt langt fra dig som er et sted derude og så tæt tæt på mig
Som en stjerne i natten i det klare måneskin som en stjerne i natten nu hvor regnen sætter ind
Og jeg sidder alene tilbage kolde efterårsdage fuld af alt det go'e du sagde kyssene du ga'
Alle andre si'r du ikke er noget for mig men jeg' er ligeglad med hvad de si'r om dig for jeg ved - for jeg ved, det er kærlighed det er kærlighed - jeg ved det' kærlighed
Alle andre si'r at jeg ska' passe på men nu har jeg kun mit hjerte at stole på for jeg ved - for jeg ved, det er kærlighed det er kærlighed - jeg ved det' kærlighed
Regnen mod min rude og jeg lytter efter dig som er et sted derude og så dybt dybt i mig
Som en stjerne i natten i det klare måneskin som en stjerne i natten nu hvor regnen sætter ind
Og jeg sidder alene tilbage kolde efterårsdag fuld af alt det go'e du sagde kyssene du ga'
Alle andre si'r du ikke er noget for mig... Alle andre si'r at jeg ska' passe på... Ligemeget hva' jeg hører Ligemeget hva' der sker ligemeget om du kommer tilbage mer'
Alle andre si'r du ikke er noget for mig... Alle andre si'r at jeg ska' passe på...
Jeg kunne ikke finde teksten (lyrics'ne) online nogen steder, så jeg har tastet dem ind fra CD'ens cover. Det er dog ikke CD'ens (Sort på hvidt) bedste sang, synes jeg.
Den ære tilfalder Falder for Dig, hvis i spørger mig. Det er den der jeg har hørt igen og igen. Den kan man imidlertidigt ikke finde nogen steder på nettet, i en version jeg kan linke til, der ikke koster jer noget. Hvis man er helt vild efter at downloade den, lovligt, tror jeg at jeg så den kun kostede 8,- ... hvilket jo ikke er nogen bondegård.
Var ude at købe ind, og på vejen lå der en læsehesten (brugt & nyt i alt fra bøger til DVD'er). Jeg smuttede derind og håbede lidt at finde Dodo and the dodos samlede hits eller sådan noget i den stil. Jeg fandt også noget, men ikke noget med Dodo and the dodos.
I stedet var der en CD med News, som hvis jeg ikke husker helt galt var en popgruppe fra Birkerød (eller er det bare noget jeg bilder mig ind?). Der er jeg jo vokset op, så sagen var klar den skulle jeg have. CD'en hedder Sort på Hvidt. Så nu er der dømt nærlytning... Engang imellem så er der jo et nr. eller to man falder over som virkelig er i ens smag. En skjult perle, om man vil.
Desuden fandt jeg en CD med Moonjam, songs for saxophone. Min Billy Joel samling er efterhånden komplet igen. Jeg har købt The Nylon Curtain, igen. Ikke en af hans bedste Albums, men når man er fan kan man lige så godt have det hele.
Bedst som jeg sad her og lyttede til Mandags-stævnemøde, blev jeg da sangen sluttede distraheret, af nogen af de tilbud youtube kom med, med alternative videoer som man kunne se. Efter at have hørt Dodo and the dodos, sømand af verden en hel del gange, så tænkte jeg at jeg hellere måtte blogge om det. Men først lige et link til videoen:
Sangen og måske især teksten får mig til at længes, med en samtidig stille optimisme. Længsel imod at have en at dele livet med. Men som sagt samtidigt med en lille optimisme, om at der er "et skib derude der bærer mit navn". Til dem der godt kunne tænke sig at skråle lidt med, på denne sang, eller måske bare er interesseret i teksten er den her:
Her er en uro i hjertet som en beruset dag i maj du kom som sømand af verden og lagde stille til min kaj.
Du var som bølgen mod stranden da du forsigtigt lagde mig ned du var min sømand af verden indtil skibet tog dig med.
Men jeg ved at skibet bærer mit navn og jeg ved dit hjerte glemmer mig aldrig selv når du er langt fra min havn venter jeg på dig her.
For jeg ved at skibet bærer mit navn og jeg ved jeg er et sted i dit hjerte altid vil du finde en havn hvor jeg står og venter.
Jeg ved du mærker en længsel dine øjne stævner ud under en havblå himmel tænker på alt det du forlod.
Men jeg ved...
For jeg ved...
Tror jeg vil lytte til den et par gange mere, lip sync'e lidt, og smile mens jeg tænker over at et eller andet sted derude er der en kvinde der en dag bliver rigtig heldig, og som vil gøre mig rigtig glad.
Så blev det morgen igen, tid til at stå op. Og ingen måde bedre end ved at starte fra hvor vi slap igår. Her er den så, mandags stævnemøde, som video på youtube.
Jeg har nu altid opfattet det en sang om et knap så uskyldigt møde imellem en kvinde og en mand, så var oprindeligt lidt overrasket over at det er to kvinder der skal mødes til et stævnemøde. Men der kan man bare se. Under alle omstændigheder, nyd den. Det har jeg ialtfald tænkt mig lige at gøre, indtil jeg vågner helt op.
Sidder netop nu og lytter til Ray Dee Ohh, All the Hits.
Det er et kærkomment gensyn. Jeg lyttede rigtigt meget til denne CD dengang jeg gik på universitetet, og på et tidspunkt var det en fast del af min rutine at sætte stereoanlæget til at spille netop Mandags-stævnemøde, som en slags "vågn op dagen er igang" kampsang. Det satte mig altid i et godt humør og gjorde mig klar til at møde verdenen. Det virker også nu, jeg sidder og bliver i bedre humør mens jeg lytter.
Der er også rigtigt mange andre gode sange på CD'en, som dengang var min kærestes. Nu har jeg selv skaffet mig den, og det fortryder jeg heller ikke. Det eneste jeg måske fortryder er at det tog mig godt og vel 10 år at skaffe den selv. Ok, overdrivelse fremmer forståelsen. Men det føles som længe siden.
Så fik jeg lavet mig en blog, også. Det var vel på tide er der nogen der ville sige. Og ja, det var det vel. Jeg er ofte blevet beskyldt for ikke at dele alt for mange af mine tanker og følelser og den slags. Og det passer også, jeg er dårlig til det. Denne blog skal forsøge at rette op på det, og give dem jeg kender, og måske andre et indblik i hvem jeg egentligt er. Den skal belyse hvad der egentligt foregår derinde: på den anden side, af det ydre.
Så med store ambitioner er det jeg kaster mig ud i dette projekt. Så må det briste eller bære... eller måske en mellemting? Lad os se hvad der sker. Under alle omstændigheder velkommen til min blog.